Skip to the content
0
Menu

Gå på opdagelse i vores Hama Safaripark

 

Kom og se de store, flotte motiver lavet af Hama perler. Der er vilde dyr, trolde, bamser og "statuer". De står foran fabrikken fra ca. 1. maj til ca. 15. oktober.

I vinterhalvåret kommer der halloween-, vinter-, jule- og påskemotiver på plænerne i Hama Safaripark.

I Hama Safariparken er der selvfølgelig mulighed for at se og fotografere de imponerede store perlefigurer, som er lavet på ganske almindelige stiftplader, som du og jeg også bruger. Men derudover er der legeredskaber og bord/bænkesæt, hvor kaffen eller madpakken kan nydes. Toiletfaciliteter er også til rådighed.

Der er selvfølgelig gratis entré og mulighed for at få et gratis postkort med hjem.

Hama Safariparken ligger på Ringvejen 50, 7900 Nykøbing Mors. Breddegrad: 56.8027 | Længdegrad: 8,851634.

Der er mulighed for parkering i umiddelbar nærhed af parken.