Skip to the content

Hama - kreativ leg til børn i udvikling

 

Hama produkternes styrke ligger særligt i deres pædagogik, da de er meget mere end blot legetøj. De udfordrer børnenes motorik, deres kreativitet og skærper deres koncentration.

I barnets første leveår udvikles de mest basale evner: Barnet skal lære at genkende farver, gribe små genstande, skelne former fra hinanden, få en fornemmelse af mængder osv. Netop i forbindelse med disse tidlige år viser Hama produktet sin styrke som pædagogisk legetøj. 

Hama produkterne giver børn allerede fra 3 års alderen en kreativ udfordring. Hama er tilpasset til at følge barnets udvikling fra de spæde forsøg på at kontrollere motorikken, og efterhånden som barnet bliver ældre, udvikler Hama produkterne sig fra at være et lærerigt legetøj til en kreativ hobby. 

Vil du lære os bedre at kende, kan du læse mere om os og vores produkter nedenfor.

Hama produkterne er dansk udviklet, produceret og distribueret fra Nykøbing Mors i Danmark. Vi gør dagligt en dyd ud af at levere et sikkert og godt produkt som til fulde lever op til de gældende regler i EU. Ønsker du at vide mere om, hvordan produkterne efter endt brug skal bortskaffes, hvilke stoffer/ gasser der frigives under strygning eller blot se hele vores sortiment af godt kreativt legetøj til børn og voksne, så kan du finde oplysningerne nedenfor.