Skip to the content
0
Menu

Brugstest af Hama perler


Vi har på et laboratorium fået testet, om der fremkommer kemiske stoffer fra henholdsvis perler og stiftplader, når de stryges. Testen er udført præcist, som det sker i hjemmet/ institutionen, med et varmt strygejern, der anvendes på et stykke strygepapir ovenpå perlerne, indtil de smelter sammen. En stiftplade uden perler er testet på samme måde. Under testene er luften over prøverne blevet analyseret for kemiske stoffer. 

Testen med stiftpladen uden perler viser, at der ingen kemiske stoffer kan påvises. I testen med perlerne blev der fundet meget små mængder af det kemiske stof pentamethylheptan. 

Der kan måles 0,026 mg/kgxh. Det betyder, at der skal stryges 1 kg perler, som svarer til ca. 17.000 perler, i løbet af en time, før der fremkommer 0,026 mg pentamethylheptan. Det er derfor IKKE sundhedsskadeligt at indånde luft eller opholde sig i rum, hvor perlepladerne stryges. Testinstituttet, som har gennemført testene, har oplyst, at der ikke forefindes en grænseværdi med et eksakt tal. Høj koncentration af pentamethylheptan kan medføre irriterede slimhinder. 

Testen er udført i 2009, men vi har i den mellemliggende periode ikke ændret/skiftet råvarerne, som bruges i vore perler og stiftplader.

Ønskes flere oplysninger om testen kan de rekvireres HER

Inspiration til perlemotiver?

Strygevejledning

Sådan gør du

Stryg dine perler til flotte motiver, der kan tilføre hus og hjem perlende minder og kreativitet. Vi har lavet en lille vejledning for at hjælpe dig på vej.

Syvejledning

Sådan gør du

Sy dine perlemotiver sammen til seje og smukke figurer, der kan leve deres egne farverige liv. Vi har lavet en lille vejledning for at hjælpe dig på vej.